Jeg kan hjælpe med

  • Tage på udveksling
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
  • Undervisningsformer og eksamen
Kontakt mig

Mit studievalg

Udgangspunktet for mit valg af uddannelse var, at jeg ønskede at finde ud af hvordan ”money makes the world go round” og have en international profil, når arbejdsmarkedet en dag stod for døren. I den forstand faldt valget let på CBS og BSc International Business, men jeg var nervøs for det faglige indhold – særligt hvorvidt det ville være for stor en mundfuld at studere på engelsk. Men hvorfor skulle jeg vente?

Jeg vidste, at jeg ville arbejde i en international kontekst før eller siden og studietiden er netop dér, hvor man dygtiggør sig. Udover frygten for det faglige, havde jeg tvivl om, hvad der ville møde mig socialt. IB’erer (slang for studerende på BSc International Business) har et ry, som hænger ved. Et ry om ekstrem arrogance, champagne der popper, seks virksomheder stiftet som 18-årig og jeg skal komme efter dig. Men det er et ry, som skulle vise sig at være omverdenens måde at håndtere ”dem” (hvad der sidenhen blev til ”os”) på. For det er svært at forestille sig, hvordan dedikerede og dygtige unge mennesker kan holde begge ben på jorden, når Berlingske Business har travlt med at skrive om deres enorme potentiale og skyhøje forventninger til dem selv – men det kan de.

Mit studie

Det bedste ved IB har for mig været, at ”International” ikke bare er et buzzword brugt til at frame uddannelsen som det ”de unge vil have”. IB er ikke HA Almen bare på engelsk, da alt hvad vi studerer er i et internationalt eller globalt perspektiv. Udover at fagtitler som International Economics, Global Supply Chain Management og International Business Environment i sig selv antyder, at nogle fag er internationale i deres natur, så gør det sig også gældende for Micro Economics og Financial Accounting.

Mine råd

1
Hvad vil du i virkeligheden gerne? Det handler ikke om, hvad der lyder bedst eller hvad din omgangskreds mener du bør gøre – hvis man om 10 år bliver lønnet for ens glæde ved at gå på arbejde og ikke længere på timebasis, hvor ville du så ”tjene mest”?