I can help with

  • Studiemiljøet på CBS
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
Contact me

My choice

Jeg havde faktisk ikke så mange overvejelser om mit studievalg. Jeg var rimelig sikker på, at jeg ville læse på universitetet, og jeg vidste ret tidligt, at jeg ville læse noget inden for økonomi og kommunikation. Jeg kom dog med en helt anden baggrund fra gymnasiet idet jeg læste på linjen biologi-matematik-idræt. Lidt af en drejning, men jeg har nu altid valgt ud fra mine interesser, hvilket jeg også gjorde med mit valg af studie.

Jeg undersøgte derfor forskellige universiteters beskrivelser af deres uddannelser, hvor jeg ledte efter muligheden for at kombinere økonomi og kommunikation på en måde. Således fandt jeg frem til CBS’ uddannelse inden for erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, hvor jeg blev overbevist om at det var den uddannelse, jeg skulle vælge. Og så kom jeg til den tid, hvor jeg fik en helt del spekulationer om, hvordan forskellen mellem universitet og gymnasiet egentlig ville komme til at være.

Mine forventninger til universitet bestod i, at jeg troede alle studerende havde deres hoveder nede i bøgerne og kun tænkte på at skulle læse alt i pensum. Det er noget helt andet, jeg blev mødt med. På universitetet er der også mange folk, som er ret nede på jorden og tager sig tid til at være menneske.

Den største forskel jeg har oplevet på universitetet sammenlignet med gymnasiet er, at der er et lang højere engagement og ”drive” på universitet. Der er så mange ambitiøse og kloge mennesker, som er med til at engagere en. Vi er her alle for at lære en masse og forhåbentligt specialisere os inden for nogle forskellige områder. Jeg synes, at netop dét er med til at skabe et fedt studiemiljø.

Gennem min tid på studiet lærte jeg rigtig hurtigt, at man som studerende selv planlægger sin tid, og hvor meget man vælger at lægge i studiet. Jeg vil nok sige, at den største forskel fra gymnasiet er, at man har mindre fritid, men meget mere frihed.

My programme

Idet jeg vælger ud fra mine interesser – økonomi og kommunikation – fandt jeg det oplagt at søge ind på denne tværfaglige uddannelse; HA(Kom.). Uddannelsen er en virkelig fed uddannelse, der både giver dig fagligheder inden for mange aspekter af kommunikation. Man lærer alt fra intern og ekstern kommunikation til strategisk kommunikation, hvor man lærer at tænke innovativt, kreativt og praktisk. Samtidig giver HA(Kom.)-studiet dig muligheden for at få en god forståelse for erhvervslivet, og hvordan virksomheder opererer.

På min uddannelse er jeg specielt glad for tilgangen til kommunikation og de brede perspektiver man erhverver af dette. Det kursus, som jeg finder mest spændende er Strategisk Kommunikation i Praksis. Det er rent faktisk en kulmination mellem intern kommunikation og ekstern kommunikation, hvor man lære at bruge al sin teoretiske viden i en praktisk tilgang; gennem eksempelvis en case.

Personligt synes jeg virkelig, at kombinationen mellem erhvervsperspektivet, økonomi og kommunikation er virkelig spændende, hvorfor at netop denne uddannelse passer godt til mig. Selvfølgelig gennemgår man dog ikke et studie, hvor der er fag, som man bare gerne vil have overstået. Dér skal man bare huske at få sig selv med, og at man alligevel lære at tænke gennem nye og anderledes metoder.

Noget af det som jeg synes var udfordrede i begyndelse af studiet, og som jeg burde have sat mig noget mere ind i, var den type tekster, som der undervises i på HA(Kom.)-studiet. I begyndelse virkede de forskellige tekster i pensum som meget uforståelige, abstrakte og uden konkrete entydige løsninger. Dette bærer, vil jeg mene, vi studerende på studiet også præg af idet vi er glade for at snakke og diskutere – og specielt det at diskutere om spændende ting haha.

My advice

1
Snak med nogen, der har gået på CBS før du foretager dit studievalg. Det kan sagtens være nogen, som ikke går på det eksakte studie, du overvejer, men det kan være en fordel. Sådan en samtale kan give en virkelig god afklaring på rigtig mange ting som studiemiljøet, det sociale, generelle forventninger osv.

2
Stol på din dømmekraft og mavefornemmelse. Jeg valgte ud fra mine interesser frem for at have sådan en ”om fem år vil jeg have det her job”-mentalitet. Du får masser af tid til at tilpasse din profil i løbet af studiet.

3
Invester tid i det sociale. Nyd din studietid med dine medstuderende og få det bedste ud af jeres studietid. Du lærer en masse gennem studiet, men du skal sgu huske at have det sjovt.