Jeg kan hjælpe med

  • Studiemiljøet på CBS
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
  • Undervisningsformer og eksamen
Kontakt mig

Mit studievalg

Jeg var længe ret klar over, at jeg gerne ville læse en uddannelse på CBS, og mit valg stod derfor mellem de forskellige uddannelser, som tilbydes her. Mit valg faldt på IB primært af tre grunde:

1. Det internationale perspektiv

2. Engelsk som undervisningssprog

3. Uddannelsens brede profil

Uddannelsens internationale profil interesserede mig, og var noget jeg vægtede højt, da jeg gerne ville læse en uddannelse med et internationalt perspektiv. Derudover foretrak jeg en uddannelse, hvor der blev undervist på engelsk, hvilket jeg også tror er noget, som jeg vil drage fordel af i fremtiden.

IB har en meget bred profil, hvilket var noget jeg vægtede højt, da jeg gerne ville have mulighed for at undersøge mange forskellige områder, inden jeg specialiserede mig mere på min kandidat. Her var IB perfekt for mig, da den åbner for en lang række forskellige kandidater, og har en blanding af både mere og mindre kvantitative fag

Mit studie

Jeg synes, at en af de største styrker ved IB er studiemiljøet og det at være omgivet af ambitiøse og inspirerende medstuderende. Det skaber et motiverende studiemiljø, hvor vi samtidigt er gode til at hjælpe hinanden.

De fag som vi har haft indtil videre har været enormt forskellige, og det har givet mig mulighed for både af afprøve mange forskellige læringsmetoder og fordybe mig i mange forskellige slags emner, hvilket jeg synes, har været en stor hjælp i forhold til at finde ud af hvor mine egne præferencer og styrker ligger.

Quarter-strukturen på IB gør, at man har mulighed for at fordybe sig i og fokusere på kun to fag ad gangen, hvilket er noget jeg synes har været en stor fordel, selvom det krævede lidt tilvænning i starten. Strukturen gør dog også, at nogle semestre føles meget intense og komprimerede, hvilket godt kan være stressende til tider.

Mine råd

1
Undersøg dine forskellige uddannelsesmuligheder grundigt og sæt dig ordentligt ind din uddannelse, før du træffer din endelige beslutning. At tage til åbent hus hjalp mig meget, men der er også mange andre måder at finde information! (CBS’ hjemmeside, brochurer, nuværende studerende osv.)

2
Deltag i intro, og engager dig socialt fra starten – det er sjovt og kommer en til gode både socialt og fagligt.