I can help with

  • Studiemiljøet på CBS
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
  • Undervisningsformer og eksamen
Contact me

My choice

Da jeg blev student, var planen at jeg skulle læse til kiropraktor. Det blev valgt fra til fordel for drømmen om at læse psykologi, som efterfølgende blev valgt fra til fordel for sociologistudiet, som jeg blev optaget på, for en uge før studiestart at måtte erkende, at det slet ikke var det, jeg ville. Kort sagt havde jeg aldrig regnet med, at jeg ville ende på CBS, både fordi jeg med min baggrund som STX’er fandt økonomi enormt kedeligt, men også fordi jeg var særdeles malet af de mange fordomme, der florerer om den stereotype CBS’er, hvilket jeg slet ikke så mig selv værende en del af.

Men efter 2 sabbatår begyndte jeg at lægge mine fordomme til side og kigge på andre uddannelsesinstitutioners udbud af uddannelser. Jeg har altid været glad for matematik, men med min store interesse for at arbejde med og forstå mennesker, havde jeg ikke sat mig ind i muligheden for at kombinere disse to områder. Her stødte jeg på CBS’ HA(kom.) og HA(psyk.), som hurtigt fangede min interesse. Valget endte med at falde på HA(Kom.) grundet det praktikforløb, der ligger på 6. semester, hvilket giver mulighed for at gøre brug af den viden, man har tildelt sig gennem uddannelsen. Dog tilbyder uddannelsen ikke så meget matematik, som mange af CBS’ andre uddannelser, hvilket en som jeg, der altid har været glad for matematik, var lidt bekymret over om jeg ville savne det for meget. Her fandt jeg dog hurtigt ud af, at det ikke behøvede at være en hindring, da jeg på 5. semester ville kunne tage de matematiske fag, som uddannelsen obligatoriske fag ikke tilbød.

Efter enormt mange overvejelser, snakke med diverse studievejledere og at have læst alt hvad der var at læse om alle CBS’ bachelor uddannelser, faldt valget endelig på HA(Kom.), og jeg kunne fra første dag på studiet mærke, at jeg var havnet det helt rigtige sted. Alle mine fordomme om den stereotype CBS’er blev gjort til skamme, og uddannelsens mange muligheder for at brede sig ud gennem diverse udbud af valgfag har gjort HA(kom.) til det helt rigtige studie for mig.

My programme

Det mest spændende ved at læse HA(kom.) er, hvor hurtigt man kan drage paralleller mellem de mange teorier og modeller, man bliver præsenteret for på uddannelsen og  de personlig erfaringer, man gør sig i erhvervslivet. Jeg oplevede hurtigt, hvordan jeg kunne bruge den viden jeg tilegnede mig, til bedre at forstå, hvordan de forskellige processer hang sammen på mit arbejde ved siden af studiet. Personligt lærer jeg bedst, når jeg kan se koblingen mellem teori og praksis, hvorfor HA(Kom.) passer særlig godt til mig.

Det kan for mange virke pudsigt, at jeg, som altid har været bedst til naturvidenskabelige fag, hvor der er et rigtigt/forkert svar på alting, valgte en uddannelse som HA(Kom.) med en overvægt af abstrakte argumentationsfag, hvilket bestemt også har været en stor udfordring for mig. Dog finder jeg disse fag meget interessante, og med interesse for at forstår mennesker og hvordan man optimerer sin kommunikation, giver det særdeles god mening, at der ikke altid findes ét entydigt rigtig eller forkert svar.

En anden væsentlig udfordring jeg oplevede var overgangen til at være universitetsstuderende. Det er for alle en stor tilvænningsproces, og da det tog mig 3 sabbatår at beslutte mig for, hvad jeg ville læse, var denne tilvænning ekstra hård. Alene det at skulle vænne hjernen til at modtage læring var i starten svær, og så er niveauet bare et helt andet, end hvad man oplevede i gymnasiet. De første to måneder var jeg enormt i tvivl om jeg overhovedet var egnet til at studere på universitet, og om jeg bare måtte erkende, at niveauet var for højt for mig. Her er det rigtig vigtigt at snakke med sine medstuderende om det, for her fandt jeg hurtigt ud af, at jeg ikke var den eneste, der følte jeg var ved at knække nakken på min nye tilværelse som universitetsstuderende. Heldigvis er dette, som med alt andet forandring, en tilvænningssag, hvor det handler om at finde balancen mellem studie- og socialliv, hvor du langsomt finder ud af, hvordan man studerer bedst.

My advice

1
Sørg for at læse fagbeskrivelsen om de enkelte fag grundigt. Da jeg valgte at droppe ud af et tidligere studie, oplevede jeg hvor essentielt en del af dit valg af studie, det er, at sætte sig grundigt ind i studiet – både overordnet hvad man kan bruge uddannelsen til, men lige så meget de enkelte fag samt muligheder for valgfag. Det bliver 3 lange år hvis man ikke finder fagene interessante, men bare læser det for at komme ind på den fede kandidat.

2
Prioriter det social – både inden- og uden for studiet. Det er hårdt, tidskrævende og udmattende at studere, og det er derfor enormt vigtigt at have nogen at kunne spare med omkring både det faglige, men i lige så høj grad det private. Hvis du kører dig selv helt i sænk i et forsøg på at præstere et fejlfrit fagligt niveau, vil du lynhurtigt køre død i det, og så vil du hverken opleve at være tilfreds fagligt eller socialt.

3
Planlæg og strukturer din tid. Jeg gjorde det hurtigt til en vane hver søndag at lave en læseplan for ugen, hvor jeg også sørgede for at prioritere studiefridage.