I can help with

  • Være aktiv i studenterorganisationer
  • Studiemiljøet på CBS
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
Contact me

My choice

Da jeg først overvejede studievalg efter gymnasiet, var jeg nok ligesom de fleste overvældet af den mængde muligheder der fandtes. Jeg vidste dog at jeg var interesseret i økonomi og organisation, og jeg var samtidigt interesseret i at forfølge en mere international retning. Jeg havde også hørt om CBS’ studieliv, og de mange elevinitiativer, hvilket tiltalte den side af mig der gerne ville udforske interesser udenfor studiet. Efter at have overvejet alt dette, virkede CBS som den mest passende institution.

Da jeg endelig ansøgte til Digital Management var det på grund af min interesse for IT og det hurtigt udviklende digitale miljø. Efter at have taget et kort kursus i programmering der havde vakt min interesse, tog jeg derfor chancen. I mellemtiden tænkte jeg at programmets digitale aspekt gav min profil en vis ’edge’, som jeg kunne bruge i en fremtidig karriere.

My programme

Det mest spændende ved DM er for mig dens relevans for vores samtid. Mens vores fag strækker sig bredt, er det digitale element indvævet i dem alle, og det føles virkelig som om at man lærer om verden som den ændrer sig.

Et af mine største bekymringer da jeg startede på DM omhandlede programmeringsfagene. Selvom jeg før havde taget et kort introduktionskursus, var jeg på ingen måde en ekspert. Det var heldigvis tidligt at jeg fandt ud af at mange af mine klassekammerater havde det på samme måde, hvilket gjorde læringsrejsen mere beroligende og lærerig. Selvom jeg til dels kunne takke held for at komme i en så åben og tilgængelig klasse, er min påstand også at DM, sådan som den er struktureret, fremmer åben dialog. Omkring halvdelen af vores moduler er til øvelser, hvilket opfordrer diskussion af det akademiske materiale. Derudover er vores lektorer også meget engagerede i vores læring, samtidig med at de er åbne overfor konstruktive forslag fra elevernes side.

My advice

1
Planlæg hvornår du læser. Dette gør det nemmere at være fokuseret når du rent faktisk læser samtidig med at det gør det nemmere at lægge tid til det sociale liv.

2
Læs målrettet. Forskellige fag har forskellige krav, og om du læser for at forberede dig til en time eller en eksamen eller noget helt tredje lægger op til forskellige læsemetoder. Det er få der har tid til at læse det hele, og det er meget sjældent at du har brug for at gennemgå det hele.

3
Vær åben og ærlig omkring at søge efter råd. Folk i DM går nok rundt med lignende tanker, så der er en stor chance for at støde ind i noget hjælpsomt.