Jeg kan hjælpe med

  • Arbejde ved siden af studierne
  • Studiemiljøet på CBS
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
  • Undervisningsformer og eksamen
Kontakt mig

Mit studievalg

Før jeg besluttede mig for at søge optagelse på IB, overvejede jeg både IBP og Jura på KU. Hvis jeg skulle vælge anderledes i dag, havde jeg også haft CBS’s nye linje, Business Administration and Digital Management i tankerne. Det endelige valg blev dog taget på baggrund af to ting: Primært, fordi jeg vidste at jeg gerne ville have en kombination af økonomi og en mere generel forståelse for business. Lige netop det tilbyder IB gennem fag, hvor der både er fokus på de økonomiske samt lidt ”blødere” fag. Rent akademisk vidste jeg derfor, at IB ville matche mine interesser. Den anden grund er miljøet på IB. På IB er der en ret unik mulighed for at arbejde sammen med de nogen af de skarpeste hoveder i landet, hvilket betyder at IB kunne tilbyde mig det bedste af begge verdner sammen med en masse andre interessante aspekter af international business. I dag er jeg stadigvæk overbevist om, at IB har været det helt rette valg for mig.

Mit studie

Den største udfordring ved at starte på IB for mig, var helt klart den forandring der er, fra at arbejde fuldtid til at læse fuldtid. Jeg kom fra en hverdag, hvor de fleste af mine daglige timer var skemalagte til at skulle planlægge hvordan og hvornår jeg skulle læse. Det krævede en større revision af de studieteknikker som jeg plejede at bruge i gymnasiet. Heldigvis var der mange af mine medstuderende, som stod i en lignende situation, og gennem dem, samt min mentor, fandt jeg ud af, hvordan jeg skulle strukturer min hverdag. At lærer fra mine medstuderende, har været en kæmpe hjælp og motivationsfaktor for mig.

Samtidig er studiemiljøet på IB også et konkurrencemiljø. Selvom mange har en negative opfattelse af miljøet, har det hjulpet mig på rette spor både med hensyn til personlige ambitioner, men også rent akademisk. Hvis man er i tvivl om noget af pensum, har man ikke bare sin underviser der kan hjælpe, men også 180 medstudernede. At være omgivet af skarpe, ambitiøse og meget sociale medstuderende er ret unikt for IB, og det har været en gave for mig som studerende

Mine råd