I can help with

  • Studiemiljøet på CBS
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
  • Undervisningsformer og eksamen
Contact me

My choice

Da jeg begyndte at kigge på videregående uddannelser var jeg meget i tvivl om hvad jeg ville læse. Jeg var dog ret overbevist om at jeg ville læse noget økonomi, da jeg i gymnasiet havde været glad for matematik. På trods af at have været glad for matematik i gymnasiet, var det vigtigt for mig at læse noget som var orienteret omkring virkeligheden, så det hele ikke bliver alt for teoretisk.

Når jeg læste beskrivelserne af de enkelte studier var det svært at gennemskue forskellen på dem og hvad de ledte hen imod. Jeg benyttede mig derfor af åbent hus til at høre lidt nærmere og her besluttede jeg mig for HA(mat.).

My programme

Man skal være glad for matematik. Det er en uddannelse hvor matematikken fylder meget, men i min optik uden at det bliver alt for teoretisk. Undervisningen er rettet mod at det kan bruges til løsning af opgaver og problemer, og der er en klar sammenhæng mellem fagene.

Ved studiestart kan det hele virke meget overvældende, og man kan godt føle at man er på lidt for dybt vand. Men det går stille og roligt over, når man begynder at se sammenhængene og har gode studiekammerater, som altid er klar til at hjælpe. Er der noget man ikke forstår ved læsning eller til forelæsningen, skal man ikke være bange for at spørge, der er altid andre som heller ikke forstår det.

Man skal være indstillet på at der er ansvar for egen læring. Der er meget at læse og følge med i og man skal selv have en ide om hvornår man opfylder kravene fra kursusbeskrivelsen, så man er klar til eksamen.

My advice

1
Vælg en uddannelse som du brænder for. Tag ud til åbent hus og mød de studerende, det giver et godt indtryk af studiet.

2
Vær forberedt på at studere på en hel anden måde end gymnasiet. Og vær forberedt på at studere på vidt forskellige måder på tværs af fagene.

3
Prioriter at planlægge din tid. Der er meget som skal nås og man kan ikke nå det hele, men har man forberedt sig grundigt og planlagt sin indsats, kan man nå det meste.