Jeg kan hjælpe med

  • Arbejde ved siden af studierne
  • Studiemiljøet på CBS
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
  • Undervisningsformer og eksamen
Kontakt mig

Mit studievalg

Jeg er fra Danmark og har altid boet i København, så da jeg skulle til at vælge uddannelse kiggede jeg naturligvis mest på de Københavnske universiteter.

I de sidste år af gymnasiet fandt jeg en passion for økonomi, samfundsvidenskab og politik. Med disse passioner havde jeg egentlig tænkt mig at studere samfundskundskab på KU. Dette ændrede sig dog da jeg efter gymnasiet havde to sabbat år. I løbet af disse år fandt jeg ud af, at den måde hvorpå jeg kunne gøre den største forskel, ville være gennem forretning. Derfor valgte jeg at kigge mod CBS, hvor både BSc SOC og BSc IBP gjorde et indtryk. Til at starte med tænkte jeg at IBP ville være mest mig, men da jeg kiggede lidt dybere ind i det, fandt jeg ud af, at begge uddannelser ender i samme kandidat, nemlig MSc IBP. Det gjorde at jeg ikke behøvede at vælge mellem det sociale og politikken, men at jeg kunne få begge dele ved først at tage en BSc SOC og derefter en MSc IBP, hvilket er det jeg skal til nu.

Mit studie

BSc SOC er et svært studie at forklare, man lærer rigtigt mange forskellige ting, samtidigt med at der er stor fokus på at integrere de forskellige dele. På første semester havde vi eksempelvis både traditionel økonomisk tænkning og regnskabsførelse, samtidigt med at vi havde Fundementals of social theory og Introduction to economic sociology. Disse fag kunne næsten ikke være længere fra hinanden, men alligevel skulle vi til sidst i semestret integrerer dem ind i ét projekt. Selvom dette var frustrerende gav det et fantastisk indblik ind i hvad SOC går ud på.

Du bliver ikke specialist indenfor et område, du lærer i stedet om mange forskellige områder i en virksomhed og hvordan de hænger sammen, samt hvordan en virksomhed ikke kan fungere uden at have styr på alle delene. Vi snakker meget om at have forskellige linser, som vi kan se og løse et problem med. Denne egenskab er ret unik for studerende med de tværfaglige linjer. Det betyder også at du igennem tiden på SOC, møder koncepter som corporate culture, responsible accounting, game theory, power, hierarchies og sociologiske tænkere som Bourdieu, Foucault and Luhmann og meget mere.

Samtidigt vil du lære det hele på engelsk, hvilket forbereder dig til en karriere der ikke kun foregår i Danmark.

Sidst har den sociologiske del af studiet det med at tiltrække en ganske særlig type af studerende, det er ofte den studerende som selv er social, som ønsker at forstå mennesker bedre og som ønsker at skabe en forskel gennem deres studie og karriere. Disse karaktertræk, samt det at SOC er et af de mindre studier på CBS, gør at der oftest er et stærkt socialt sammenhold både på og mellem SOC årgangene. Samtidig gør det at man møder SOC studerende i næsten alle dele af studielivet på CBS, lige fra CBS Students, til Nexus, til mange af de 100 netværksorganisationer. Jeg er selv del af både CBS Students og 180 Degrees Consulting og har været det siden det første år af mit studie. Jeg kan kun anbefale at blive en del af sådanne organisationer og som SOC studerende har man ofte den fordel, at man allerede kender, eller har noget til fælles med, de personer der sidder i organisationerne.

Mine råd