I can help with

  • Være aktiv i studenterorganisationer
  • Studiemiljøet på CBS
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
Contact me

My choice

Mit studievalg var på mange måder en ret rodet proces. Da jeg gik på Hf og da jeg gik ud, var jeg overbevist om at jeg skulle læse på CBS. Det var på daværende tidspunkt mest baseret på et ønske om at få en høj stilling hvor jeg ville kunne tjene mange penge. Undervejs i mine tre sabbatår ændrede jeg mening adskillige gange. Jeg ville på arkitektskolen, derefter læse e-design på KEA, derefter læse til bygningskonstruktør og en kort periode var jeg overbevist om at jeg skulle tage til Frankrig og droppe at få en uddannelse i stedet.

Ved hver idé besluttede jeg mig for at det var det jeg ville, men hver gang gik der ikke længe før jeg mistede lysten til det også. Jeg mødtes med nogen der var gået i hver af disse retninger og som kunne fortælle mig godt og ondt om deres uddannelser og karriere. Det hjalp mig en masse til både at vide hvad der ikke var noget for mig, og ikke mindst, understregede det hvad der var det rigtige valg for mig. Jeg blev ved med at vende tilbage til CBS og da jeg fik øjnene op for mulighederne i BLC var jeg ikke i tvivl.

Jeg endte med at vælge BLC fordi det for mit vedkommende rummer lidt af det hele. Kulturelle og sproglige aspekter er for mig enormt realistiske nuancer af handel og jeg valgte BLC fordi jeg ikke kun vil optimere profit, men også vil gøre det på en ansvarlig måde.

Jeg havde absolut ingen forventninger til sociallivet da jeg søgte BLC og forberedte mig nærmest på det værste. Til min store positive overraskelse er sociallivet på BLC virkeligt godt og rummer en masse forskellige typer som deler mange af de samme interesser som mig.

My programme

Mit yndlingsfag har uden tvivl været Globalisation Studies, hvorfra jeg er blevet endnu mere interesseret i hvordan man handler i global verden ansvarligt. Dog vil jeg sige at jeg på mit første år lærte absolut mest fra processen ved at skrive første års projekt. Det var en kæmpe udfordring, men det var for mig en rigtig god måde at kunne forstå hvordan de forskellige fag vi havde haft indtil da hang sammen.

Min største akademiske udfordring har klart været fransk. Jeg har ikke boet i Frankrig eller lignende og jeg har virkelig skulle acceptere at mit fransk niveau ikke var ligeså højt som mange af mine medstuderendes.

Det sociale liv på BLC har spillet en stor rolle i mit studieliv. Jeg blev en del af BLC Union på mit første semester og er nu formand. At være med i en student union har været en rigtig god måde for mig til at få venner på tværs af årgange og til at have et holdepunkt på CBS der engagerer mig, som ikke er akademisk.

Derudover er jeg, som mange andre på BLC, svært glad for at tage på Nexus.

My advice

1
Mit bedste råd til en ny studerende er klart at forventningsafstemme med sig selv inden man starter og også gerne inden man søger. Med det mener jeg at afgøre sine prioriteter lidt på forhånd ved f.eks. at stille sig selv spørgsmål som: Hvorfor er jeg her? Hvor afgørende er karakterer for mig? Hvis meget, er jeg så egentlig villig til at lægge de timer i det en topkarakter kræver? Hvad er vigtigt for mig at prioritere ved siden af studiet?