I can help with

  • Være aktiv i studenterorganisationer
  • Være ny i København
  • Arbejde ved siden af studierne
  • Studiemiljøet på CBS
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
Contact me

My choice

Jeg valgte at læse på CBS fordi jeg gerne ville tilbage og studere i Danmark efter en del år i udlandet og det var meget vigtigt for mig at kunne læse på engelsk. Derudover så synes jeg Bsc. Soc lød som en perfekt kombination for mig med en blanding af business og humanistiske fag.

Jeg kom desværre ikke ind første år jeg søgte da snittet var meget højt og jeg ikke selv havde et højt nok snit fra IB, derfor tænkte jeg en del over om SOC virkelig var uddannelsen for mig. Derudover så tænkte jeg meget over hvordan det ville være socialt hvis linjen var på engelsk sammenlignet med hvis det var på dansk.

Jeg frygtede at det sociale ville være mest på dansk og at der ikke ville være så mange internationale elever på vores linje men det er heldigvis en rigtig god kombination mellem de to i min årgang.

Jeg forventede at SOC skulle handle mere om menneskelige tendenser og deres konsekvenser på en arbejdsplads. I stedet var det første semester meget teoretisk hvor det andet semester byggede lidt videre på statistikdelen. Selvom det ikke var som jeg forventede så tror jeg også der er en del fag det første år som man lidt skal igennem før at man kan få et mere sociologisk perspektiv

My programme

Jeg synes indtil videre det mest spændende er at der er en del ”hands-on” aktiviteter i flere af forelæsningerne som gør det mere spændende for mig.

Jeg synes fag som Organizational Sociology og The Company from a Contextual Perspective (CCP) har været rigtig spændende fordi de tager teorier fra Marx, Weber, Taylor, Fayol og perspektivere dem til i dag men også til organisationer og menneskelige tendenser. Denne perspektivering gør at man lidt nemmere forstår hvad formålet ved BSc. SOC er men det er ikke altid intuitivt.

Det er det sociale indtil videre men jeg tror også en stor del af det kommer fra at de fag vi har haft, ikke har været så spændende for mig indtil videre så derfor har jeg lagt en masse energi i det sociale.

Jeg vil rigtig gerne bruge kombinationen af metoder og teori på at arbejde i en NGO eller noget velgørenheds lign. arbejde.

Den passer til mig som person fordi den formår at kombinere både danske og internationale perspektiver hvilket gør det relevant for det land man bor i men også de lande man på sigt kunne ønske at arbejde med/i.

Det er meget mere internationalt end forventet og Soc. er en meget lille linje hvor de fleste årgange kan ret godt sammen hvilket betyder der er en del sociale arrangementer for alle tre årrækker via vores Soc. Union Board.

My advice

1
At snittet på ens drømmestudie kan ændre sig, og at man derfor skal overveje en eller flere back-ups.

2
At CBS har mange linjer og at mange af dem har mange af de samme fag.

3
Man skal kunne lide at alt fagligt er på engelsk og meget socialt også er (hvis man vil det).

4
Man skal kunne lide at man oftest har en kombination af teori og metode på samme tid og derfor kan føle man kører på to forskellige spor.

5
At man også skal huske at ens bachelor ikke behøver være perfekt fra starten. Der vil være fag som er mere spændende for dig end andre og sådan er det for de fleste. Der vil komme en tid hvor du skal vælge valgfag eller selv en master, hvor det bliver en smule mere specifikt og derfor muligvis også nemmere at afspejle dine interesser.

6
At have et job (ikke studie relevant lige pt.) ved siden af som gør at jeg føler at jeg også laver andet end bare at være på CBS. Det kan også være en stor trøst de dage hvor man ikke føler man forstår sit studie, det at man har et arbejde at passe. Hvis man er god til det så fungerer det som en reminder for mig de dage hvor studiet ikke giver mening, at det ikke er alting man behøver have styr på på samme tid.