I can help with

  • Studiemiljøet på CBS
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
  • Undervisningsformer og eksamen
  • Råd om boligsøgning
Contact me

My choice

Inden jeg begyndte på CBS studerede jeg Multimediedesigneruddannelsen ved KEA, hvor jeg havde en lektor, der anbefalede mig at se på uddannelserne på CBS. Udover CBS’s erhvervsøkonomiske uddannelser, overvejede jeg også at studere sociologi og kunsthistorie, da jeg gerne ville kunne bruge uddannelsen til administration indenfor kulturelle og kreative sektor. Da jeg opdagede SEM Arts & Culture, så jeg muligheden for at kombinere mine interesser for det samfundsvidenskab og kulturlivet med det erhvervsøkonomiske. Derudover overvejede jeg også International Business og International Business and Politics, men valget faldt på SEM pga. det faglige indhold af kunst, kultur og sociologi.

I forhold til det sociale var jeg eget spændt på at begynde, da jeg havde hørt alle fordommene om CBS’ere. Derudover var jeg spændt på at skulle begynde på et studie med så mange internationale studerende, og jeg glædede mig til at lære flere at kende med andre kulturelle baggrunde.

Overvejelser om fremtidige jobmuligheder og løn spillede også en stor rolle i valget af CBS fremfor studier som sociologi og kunsthistorie. Derudover gjorde jeg mig overvejelser om det faglige indhold i uddannelsen, da jeg gerne ville undgå store mængder af statistik, som der f.eks. er på sociologistudiet, og gerne ville lære mere om økonomiske.

My programme

De mest spændende fag er nok fagene fra arts & culture, der handler om balancen mellem det kommercielle output og bevaring af det kulturelle/kreativite aspekt af en service/et produkt. Derudover er jeg generelt en meget nysgerrig person, og jeg synes at alle fag (måske lige med undtagelse af statistik) har været rigtig spændende. Jeg synes det fede ved uddannelsen er at man både får diskuteret de bløder sider ved management, aspekter af kunst, kultur og innovation, og blander det med den erhvervsøkonomiske forståelse. Alt i alt en super divers og meget spændende uddannelse.

En anden overvejelse jeg gjorde, var indholdet af økonomi, finans og regnskab, da jeg vidste at jeg ville få sværere ved dem end de andre fag, men gerne ville lære det.

Jeg synes at SEM’erne har været rigtig gode til at hjælpe hinanden med de tunge fag. Jeg vil helt sikkert anbefale at lave studiegrupper til de fag hvor man har brug for nogle ekstra øjne og tankegange. Det hjalp mig at finde en studiemakker der tænkte helt modsat af mig selv (teoretisk/praktisk tilgang til økonomi/finans/regnskab betyder meget for hvordan man forstår det).

My advice

1
Et godt råd jeg fik var at tage et studiestartshæftet og sætte cirkler om de uddannelser der umiddelbart lyder spændende og så læse om dem på cbs.dk.

2
For at trives på CBS skal man kunne lide at lære om tingene fra virksomhedens perspektiv og ikke kun fra et overordnet samfundssyn – det er essentielt at man har en interesse i at lære ”hvad der er bedst for firmaet”. Prøv eventuelt at sammenligne CBS’s uddannelser med statskundskab – et godt eksempel er statskundskab vs. International business and politics, de har samme interesseområder, men har to forskellige synsvinkler på det.

3
For at få min hverdag til at fungere holder jeg fri minimum 1 dag om ugen. For at lade op til at studere fuldtid og arbejde deltid, er det vigtigt for mig at huske at tage en timeout fra studierne og arbejdet. Hverdagene flyver hurtigt afsted med arbejde, studie og venner.