Jeg kan hjælpe med

  • Arbejde ved siden af studierne
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
  • Undervisningsformer og eksamen
Kontakt mig

Mit studievalg

Mit studievalg stod mellem jura og HA Almen, og jeg var faktisk i tvivl helt frem til dagen før ansøgningsfristen. Det, som i sidste end fik mig til at vælge HA Almen, var elementet af økonomi, som jeg fandt rigtigt interessant ift. fremtidig karriere.

Jeg var en smule nervøs inden studiestart for, om uddannelsen ville passe mig både fagligt og socialt, da der går mange skrækhistorier om ”CBS-stereotypen”, der går på HA Almen, og det var en stereotyp, der lå langt fra min selvopfattelse. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at stereotypen ikke fandtes på årgangen, og at HA Almen-studiet er et meget mangfoldigt et af slagsen fagligt såvel som socialt.

Mit studie

HA Almen er en uddannelse, hvor det er rigtigt godt at have styr på matematikken, inden man starter. Har man først matematikken på det rene, bliver meget af det faglige nemmere at forstå.

Det er også et studie, hvor det er vigtigt at engagere sig socialt med sine medstuderende. Mængden af pensum, forberedelse, undervisningstid og eksaminer kan til tider være tung, og det er derfor vigtigt at kunne afreagere med sine medstuderende og tage en lille pause fra selve studiet i ny og næ ved f.eks. at snuppe et par øl på Nexus. Når man tager sine pauser, bliver man også mere fokuseret, når man går tilbage til bøgerne igen – statistik bliver lidt mere overkommeligt, når man har fået lidt pusterum.

Mine råd

1
Hav styr på matematik

2
Engager dig socialt med dine medstuderende

3
Lad være med ikke at åbne din bog de første to måneder