Jeg kan hjælpe med

  • Studiemiljøet på CBS
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
  • Undervisningsformer og eksamen
Kontakt mig

Mit studievalg

Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg ville vælge CBS. Til dels fordi jeg altid har været stærkest i de humanistiske fag, og til dels fordi jeg faktisk først troede at jeg skulle i en anden, langt mere kreativ retning. Erhvervsøkonomi, regnskab og finansiering var ord der lå langt tilbage i mit daglige ordforråd og var bestemt ikke noget jeg så mig selv sidde og terpe ude i fremtiden.

Jeg havde en plan: ét sabbatår, hvoraf jeg ikke skulle tænke så forfærdeligt meget over mit fremtidige studievalg før omkring halvvejs inde. ”Så du kan få lidt luft”, tænkte jeg. For man bliver bombarderet med spørgsmål som: ”Hvad skal du så bagefter?” og ”Ved du så hvilket universitet du vil på?” fra den dag man starter i 2.G. Jeg var simpelthen så træt af det! Det var ikke værre eller bedre end at jeg, da jeg nærmerede mig december, og dermed ikke kunne undgå at bemærke at det første halve år af mit sabbatår var gået, ikke havde nogen som helst anelse om, hvad jeg ville. Jeg var tværtimod blevet mindre sikker på mit valg, end jeg havde været da jeg blev student. To uger med søvnløse nætter resulterede i to ting: at jeg lærte at drikke kaffe OG at jeg lod mig selv tage en slapper (denne gang for alvor). For jeg havde altså ikke så travlt, som alle de voksne mennesker omkring mig lod til at synes. Så jeg nuppede et sabbatår til. Jeg tog til en masse åbent hus rundt omkring, og læste en hel masse om forskellige uddannelser på nettet – og så snakkede jeg virkelig meget med de af mine venner der havde fundet ud af hvad de ville bruge de næste 3-5 år af deres liv på.

Mit valg endte med at falde på PRO (erhvervsøkonomi og projektledelse). En relativt ny uddannelse, som virkede relevant og interessant. Jeg fik samtidig læst mig frem til, at der var en fin blanding af økonomiske og lidt blødere, ’humanistiske’ fag. De økonomiske fag var jeg klar over, ville blive en udfordring, men samtidig trak det i mig at jeg kunne komme ind og blive endnu klogere på noget, som jeg ellers har haft det mindre let ved. Så jeg søgte ind på PRO – og kun på PRO. Det var alt eller ingenting, så hellere et sabbatår til. Jeg gad ikke søge ind på noget, bare for at gøre det. Jeg var vildt spændt – både på om jeg kunne følge med på det faglige niveau og om jeg ville passe ind socialt (de fleste af os kender til CBS-fordommene).

Jeg havde hørt lidt hist og her, og forventede nok, at det ville blive hårdt; både fagligt og socialt. Det viste sig, at jeg intet havde at frygte, når det kom til det sociale. Vores PRO ’forfædre’ har lagt niveauet for et studie der virkelig sætter det sociale i højsædet: at hjælpe hinanden (i stedet for at kæmpe mod hinanden) og at komme hinanden ved er værdier der vægtes højt. Jeg blev helt vildt positivt overrasket! Det har helt klart også gjort det lettere at håndtere, når det faglige blev svært. Man er aldrig alene.

Mit studie

Jeg var vildt spændt på, om jeg overhovedet ville synes at fagene var spændende. Jeg søgte PRO fordi jeg synes godt om den overordnede idé med studiet – ikke fordi jeg sad bag computerskærmen, læste om fagene og tænkte: ”Dét og dét og dét lyder helt vildt spændende! Det MÅ jeg bare læse!”. Jeg var snarere lidt lunken ved det hele. Et år inde i studiet, må jeg erkende at jeg havde ret i min anelse: de økonomiske fag ér bare lidt sværere for mig at knække koden på. Det lykkes ofte og det skyldes helt sikkert at der på PRO fra start af er en stemning der tillader at man hjælper hinanden, når det er svært. Det er så fint at spørge om hjælp, når man føler sig tabt bag en vogn. Du finder hurtigt ud af, at det godt kan være at du synes regnskab er svært, men så er der nogle andre der synes, at det er vildt svært med ledelse af teams og processer, hvilket er et fag, du finder nemt (og spændende!). Det er helt sikkert noget af det, der har gjort, at jeg er blevet så vild med PRO. Vi hiver hinanden op, vi trækker ikke hinanden ned!

De blødere fag, synes jeg, er vildt fede! Vi lærer om mennesker, hvordan de agerer alene og sammen med andre og hvilke værktøjer man kan anvende når noget går i den gale retning. Det mest spændende var, da jeg pludselig tog på arbejde og så teorien fungere i praksis. Det hele havde udspillet sig for øjnene af mig hele tiden, uden at jeg havde lagt mærke til det! Det var et super værdifuldt øjeblik for mig, da det gik op for mig, at det vi lærer om, faktisk også er noget der har med virkeligheden at gøre. Det kan godt være svært at forholde sig til fagene i gymnasiet, da meget af det er så bredt og ikke rigtig er noget du som sådan bruger i den virkelige ’voksenverden’, men mere som et redskab til at åbne op for næste ’niveau’.

En anden ting jeg var spændt på, var den store mængde gruppearbejde PRO bestod af. Det stod klart fra start, at der ville blive rigtig, rigtig, rigtig meget gruppearbejde. Ikke umiddelbart noget jeg var fan af. Mine tre år på gymnasiet havde lært mig, at hvis man ville gøre noget ordentligt så måtte man gøre det selv. En af de første dage, det må have været i introperioden, blev vi spurgt om, hvor mange af os der havde været vant til at tage styringen under gruppearbejde. Jeg tror, at 99% af de elever, der sad inde i lokalet, rakte hånden op. Jeg husker, at jeg tænkte: ”Åh nej, et lokale fuld af alfaer. Hvordan i alverden skal det her nogensinde komme til at gå godt?”. Det var slet ikke en bekymring, jeg behøvede at have. Det kan være vildt svært, og en smule træls, med tvungne studiegrupper, men som der også bliver påpeget: ”Når du læser projektledelse (med tryk på ’projektledelse’) så skal du bare kunne samarbejde med andre mennesker – også selvom I ikke er bedste venner uden for projektets rammer!”. Vi bliver gjort en kæmpe tjeneste. Når vi kommer ud på den anden side, er vi allerede blevet meget rigere end andre, når det kommer til at kunne arbejde med andre. Du skal være omstillingsparat! Du skal kunne arbejde med en ny gruppe mennesker hver dag! Man lærer så sindssygt meget om sig selv, og andre, når man arbejder på den måde, vi arbejder på, på PRO. Det er virkelig et af de punkter hvorpå jeg er vendt 180 grader i løbet af året. Det er simpelthen et af de mest værdifulde træk ved studiet!

Mine råd

1
Hvis du er lidt i tvivl om det hele, men alligevel ret nysgerrig, så søg! Du bliver ikke tvunget til at blive, hvis du finder ud af, at det ikke var det rigtige for dig alligevel.

2
Anerkend allerede fra start, at du ikke kommer til at kunne give den 100% i alle aspekter af dit liv, når du starter studie. På den måde kan du arbejde med at undgå det fænomen alle universitetsstuderende kender: dårlig samvittighed.

3
Er der noget du er i tvivl om, så spørg! Du kan ALDRIG spørge for meget. Stil spørgsmål, vær nysgerrig og vær kritisk.