I can help with

  • Studiemiljøet på CBS
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
  • Undervisningsformer og eksamen
Contact me

My choice

Jeg havde mange overvejelser omkring studievalg og det var faktisk super svært. Der er så mange uddannelser at vælge imellem og det er ikke altid lige at vide hvad man vil og hvilken en uddannelse, der netop ville være perfekt.

På grund at denne tvivl lagde jeg faktisk også en del arbejde i at finde en uddannelse der passede mig, fordi jeg var på bar bund – jeg ville faktisk lidt det hele. Derfor deltog jeg i åbent hus både på Københavns Universitet, Roskilde Universitet og på Copenhagen Business School, hvilket hjalp meget i forhold til at mærke miljøet på universiteterne, få indblik i de forskellige uddannelser som der blev udbudt, høre lidt mere om hvordan uddannelserne er bygget op og hvilke muligheder uddannelserne giver. Jeg havde længe overvejet CBS og ved at jeg deltog i åbent hus blev jeg klar over, at det var bare der jeg skulle studere.

Jeg havde dog fortsat nogle få overvejelser, da jeg ikke rigtig kendte nogen der skulle starte på CBS og alle mine venner søgte stort set ind på CSS – KU, hvilket var lidt overvældende. Jeg søgte dog ind på CBS alligevel og det er jeg så glad for. CBS er mega gode til at tage imod nye elever og har et rigtig fedt rus- forløb, som gjorde at alle mine overvejelser/bekymringer omkring det sociale meget hurtigt blev pakket væk.

Det er svært at vælge uddannelse og det er derfor vigtigt at mærke efter om man nu tager det rigtige valg.

My programme

Efter mange overvejelser om hvilket universitet jeg ville gå på, skulle jeg også lige finde ud af hvilken uddannelse jeg ville søge ind på. CBS har virkelig mange fede uddannelser.

Netop på grund af denne tvivl, fandt jeg det oplagt at søge ind på en tværfaglig uddannelse, hvor HA(Kom) virkelig faldt i god jord hos mig. Idet at den er tværfaglig får man som studerende stor indsigt i erhvervslivet fra to sider. HA(Kom) er en super fed uddannelse, der både giver dig fagligheder inden for kommunikation, man lærer at tænke innovativt, arbejde strategisk, samarbejde og meget andet. Kombinationen af dette gør at forelæsningerne og dermed undervisningen (hvis man synes det er spændende) aldrig bliver kedelig. Personligt synes jeg virkelige at samfundsaspektet, erhvervsperspektivet og den brede faglighed i uddannelsen virkelig er spændende og det er netop derfor uddannelsen passer godt til mig. Der er selvfølgelige også fag jeg bare gerne vil have overstået, men det må man bare tage med og huske på at man alligevel lære noget, selvom at det måske ikke lige er yndlingsfaget.

Det mest udfordrede ved at studere HA(Kom) er nok de meget lange eksamensperioder, som er mit indtryk, er lidt længere end på andre studier – det er noget med at holde tunge lige i munden. Her vil jeg klart anbefale at finde en god studiegruppe, fordi det gør det hele meget nemmere og meget sjovere – med studiegruppen kan man dele opture, nedture og alt mellem det.

Studiet har overrasket mig en del gennem hvert semester. Fagene er meget forskellige, men har samtidig tråde til hinanden. Særligt vores pensum har overrasket og der er mange gange hvor jeg først egentlig forstår hvad nogle af teksterne handler om, når jeg skal til eksamen og bruger teorierne mv i praksis. Det er den fedeste følelse, når en tekst eller en teori, hvor man har kæmpet med forståelsen, endelig giver mening.

HA(Kom) kan byde på meget. Jeg har endnu ikke fundet ud af hvad jeg vil, når jeg er færdiguddannet og jeg synes faktisk at der ligger en enorm tryghed i at jeg med denne uddannelse ikke bliver låst fast.

My advice

1
HUSK at have en god mavefornemmelse omkring dit studievalg – vælg ikke uddannelsen fordi du føler at du skal, men fordi du har lyst og at netop denne uddannelse lyder rigtig for dig.

2
Du er ikke alene – hvis du synes noget er svært, er der altid nogen, der har det på samme måde.

3
Husk dig selv. Det skal være sjovt at studere – strukturere din tid, så du kan give dig selv plads og mulighed for at holde fri med god samvittighed.