I can help with

  • Tage på udveksling
  • Være ny i København
  • Studiemiljøet på CBS
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
  • Undervisningsformer og eksamen
Contact me

My choice

Jeg valgte at søge ind på HA Almen efter at have læst HA Kom (også på CBS) i næsten et år. Jeg synes at HA Almen var meget tiltalende for sådan en type som mig, der på ingen måde var sikker på, hvilken karrierevej jeg skulle gå.

Her synes jeg generelt at CBS er rigtigt dygtige til at tilbyde brede erhvervsøkonomiske studieretninger, hvor man undervejs finder ud af hvad der virkeligt interesserer en. Naturligvis vil man opleve obligatoriske fag der ikke umiddelbart fanger ens interesse, men det vil jeg mene næsten er uundgåeligt på en universitetsuddannelse. Hertil er det også vigtigt at nævne at mange at de fag man ikke selv bestemmer, faktisk også kan vise sig at være utroligt spændende og lærerige. På de fleste af bacheloruddannelserne har man senere mulighed for at specialisere sig ved valgfag enten på CBS eller på et udvekslingsophold. Hvis man har en drøm om at læse et semester i udlandet kan jeg varmt anbefale CBS, der giver en nogle rigtig gode forudsætninger for at komme afsted på et udlandseventyr – både på bachelor og kandidat.

Mange tror at CBS er jakkesæt og karakterræs, men det er virkelig ikke min personlige oplevelse. Jeg har kammerater der læser andre stedet end på CBS, som har oplevet et større pres end hvad jeg selv har erfaret. CBS er utroligt mangfoldigt og bredt, men samler naturligvis de studerende rundt om deres bærende interessere inden for business i alle dets aspekter. Der er også massere at muligheder for at deltage i sociale arrangementer og fællesskaber på CBS. Det er ikke kun forelæsninger og eksaminer, det er også en masse nye sociale bekendtskaber samt sjov og ballade!

My programme

Det er en super bred uddannelse, hvor mange virkelig får afprøvet sig selv inden for de største discipliner i en businesskontekst. HA Almen er nok kendt som en af de bacheloruddannelser med aller flest eksaminer, hvilket selvfølgelig kan være super krævende til tider og derfor vil sætte store krav til prioritering og planlægning. Heldigvis betyder det også at man får virkelig meget ud af det og tingende man lærer sætter sig godt fast. Det er samtidigt vigtigt at huske at det primært er de første to år der er obligatoriske fag, mens tredje år hovedsagelig består af valgfag/udveksling samt bachelorskrivning.

HA Almen er samtidigt en af de bacheloruddannelser, der giver retskrav til de fleste af cand.merc kandidat uddannelserne. Mange tror man skal være en haj til matematik for at kunne læse HA Almen, men det vil jeg meget gerne afvise. Adgangskravet et matematik B og jeg synes niveauet er meget passende til det. Det er dog vigtigt at have en udmærket talforståelse, hvilket måske er vigtigere end ens matematiske evner. Man skal desuden være mindst ligeså god til at kunne læse akademiske artikler og skrive opgaver på et højt teoretisk plan, da uddannelsen som nævnt er meget bred inden for mange aspekter. Der er stor forskel på eksempelvis fag som Mikro- og Makroøkonomi sammenlignet med Organisationsanalyse og Strategi.

Herudover er det relevant at nævne det sociale fællesskab på HA Almen, hvor særligt introdagene giver en nogle rigtig gode forudsætninger for at få nogle fantastiske studiekammerater, og potentielt venner for livet. Studielivet er meget hvad man gør det til, da man pludseligt skal stå på helt egne ben. Dette betyder også at man kan være ligeså social som man ønsker, ligesom man også sagtens kan være mere eller mindre selvkørende med studiet. Man skal dog være indstillet på at kunne samarbejde, da der særligt på HA Almen indgår en masse arbejde med ens respektive studiegruppe.

My advice

1
Vælg en studieretning der interesserer dig og skaber et godt fundament for din videre karriere. Det kan eksempelvis være relevant at sætte sig ind i hvilke kandidatuddannelser man kunne forestille sig at læse videre på efter sin bachelor.

2
Sørg for at give den gas i starten både studiemæssigt og socialt! Universitetslivet bliver meget sjovere hvis man investerer lidt ekstra tid i starten på at udvikle gode sociale relationer samt sørger for ikke at komme for langt bagud med skolen.

3
Lær at anvende og bruge en kalender! Studielivet bliver en hel del lettere hvis man kan strukturere sin undervisning, læsning, sociale aftaler mfl. God planlægning gør studielivet langt nemmere og mere overskueligt.