I can help with

  • Tage på udveksling
  • Studiemiljøet på CBS
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
  • Undervisningsformer og eksamen
Contact me

My choice

Det var en utroligt svær beslutning for mig at vælge studie. I gymnasiet var jeg meget humanistisk anlagt og troede derfor længe at jeg ville læse f.eks. litteraturvidenskab, antropologi eller journalistik. Jeg kunne bare ikke finde én humanistisk uddannelse som jeg var engageret omkring. Jeg synes mange af dem lød spændende, men også meget specifikke. Jeg følte derfor at valget blev mere et fravalg af alle de andre uddannelser.

Jeg havde faktisk aldrig overvejet CBS før jeg i mit sabbatår arbejdede i Ørsted A/S som kunderådgiver. Jeg arbejdede der under navneskiftet fra DONG Energy, hvilket betød at alle medarbejderne blev inddraget i ledelsens tanker og overvejelser omkring navneskiftets betydning. Vi blev f.eks. indkaldt til møder om hvordan vi skulle informere kunderne om den grønne omstilling, og Ørsteds ønske om at være førende på dette område. Da bæredygtighed er en personlig mærkesag for mig, åbnede det for alvor mine øjne for den indflydelse de danske virksomheder har og dermed den forskel de kan gøre i fremtiden.

Jeg begyndte i denne her periode at undersøge CBS’ uddannelser og da jeg læste om HA(Fil) virkede det som den perfekte kombination af mine gamle og nye interesser. Her ville jeg både få lov at læse historiske værker og få et indblik i virksomheders udfordringer og muligheder i dag.

Jeg var fortsat meget i tvivl om det var det rigtige for mig. Indblikket man kan få på hjemmesiden, er netop bare et indblik, så der var stadigvæk mange ubekendte. Jeg kan dog nu sige, at jeg har fået indfriet mine forhåbninger om et fokus på både virksomhedernes sociale ansvar og de litterære og sproglige udfordringer i de klassiske, filosofiske tekster. Samtidig er det sociale fællesskab og mine ambitiøse og nysgerrige medstuderende et kæmpe plus.

My programme

HA(Fil) er et spændende studie, fordi det integrerer filosofi i vores moderne verden. Filosofi betyder ’kærlighed til visdom’ og for mig, er det netop det det er. Det lyder en smule corny, men det som giver mig studieglæde, er netop, at jeg selv i en intens eksamensperiode kan stoppe op og virkelig føle at det jeg læser er spændende og vigtigt for mig og mit liv. Filosofi er berigende fordi det handler om os alle sammen. Man behøver netop ikke have en interesse for filosofi fra start, men blot være interesseret i mennesker og i samfundet. Jeg har netop været til eksamen i ’Etik og ansvarlighed’ på 2. semester. Og selvom vi har et virksomhedsøkonomisk fokus, således at vi kan forholde teksterne til udfordringer i virksomheder, så er der også personlige livslektioner i de store tænkere som Aristoteles og Søren Kirkegaard. Man får udfoldet begreber som f.eks. samvittighed. Et ord man tror man forstår fra start, men i filosofisk forstand har mindst fem forskellige betydninger afhængigt af hvem man spørger.

Lavpraktisk er det fedt at der er så meget afveksling i de forskellige områder. På første semester havde vi Mikroøkonomi, som er et mere matematisk fag, samtidig med filosofi. Det ene kunne dermed være det andets pause, da det var to meget forskellige måder at tænke på.

Jeg ved endnu ikke hvilket job jeg præcist gerne vil have at min uddannelse munder ud i, så det vigtigste for mig nu og her, er at det jeg lære føltes relevant. Til tider er det hårdt at fremtiden fortsat er uklar, men det er også en spændende tilværelse.

My advice

1
Gør hvad du kan for at få et indblik i uddannelsen. Det er allerede en start at du er på denne hjemmeside. Det hjalp mig rigtig meget at tage på åbent hus på CBS og tale med andre studerende.

2
Du kan aldrig blive 100% sikker, så prøv ikke at jagte dén følelse. Det vigtigste er at have en nysgerrighed og dermed en lyst til at vide mere.

3
Prioritér det sociale. Jeg tror at alle studier er sjovere, hvis man trives, men ud fra egne erfaringer er det næsten nødvendigt at have nogle diskussionspartnere til både filosofi og økonomi.