I can help with

  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
  • Undervisningsformer og eksamen
Contact me

My choice

Jeg valgte at læse på CBS, fordi jeg var glad for matematik og samfundsfag i gymnasiet, og allerede havde prøvet lidt kræfter af på polit-studiet på Københavns Universitet. Det var dog ikke den rigtige måde for mig at have med økonomi at gøre, og jeg fandt ud af den erhvervsøkonomiske sammenhæng bedre kunne indfri de socialvidenskabelige aspekter, som jeg savnede. En medvirkende faktor i mit valg af CBS var også den casebaseret tilgang i mange af fagene. På den måde blev CBS særligt pga. sin tværfaglige muligheder det oplagte valg for mig, som gerne ville kombinere forskellige fagområder i krydsfeltet mellem det virksomhedsmæssige og sociologien.

I den indledende proces valgte jeg ikke at fokusere for meget på, hvad og hvor studiet skal føre mig hen, men i stedet at have tillid til at vælge retning ud fra det faglige indhold og strukturen. Så skal det hele nok give sig selv henad vejen, efterhånden som jeg kommer mere ind i studiet og dets forskellige fagområder. Det handlede derfor ikke kun om, at studiets store linjer skulle interessere mig, men også de mere specifikke omstændigheder. Det var afgørende for mig, at ikke kun fagene, men også strukturen var én jeg kunne se mig selv befinde mig godt i, fordi det påvirker min hverdag og generelle trivsel. For mig blev studievalget lettere ved at tage udgangspunkt i de forhold jeg kunne forholde mig til fremfor en fremtid jeg endnu ikke er sikker på, hvordan skal se ud.

My programme

På HA(kom.) er jeg især glad for tilgangen til kommunikation og den brede kommunikationsforståelse. Indtil videre har et af de mest spændende fag derfor været Organisationskommunikation, hvor banale opfattelser og sammenhænge forkastes. Mit indtryk er, at SoMe måske fylder overraskende lidt på studiet for dem, der forventer sig meget af det.

Også faget Strategi og samtidsdiagnostik synes jeg er enormt spændende, men også overvældende. Det er derfor fedt at få lov til ”bare” at blive ført ind i det på 1. semester for så at arbejde videre med faget i 1. årsprojektet på 2. semester. Med andre ord ligger fagets eksamen først senere end selve faget. Det synes jeg fungerer rigtig godt, da faget lige skal tygges lidt på. Jeg ser allerede frem til det lignende forløb med 2. årsprojektet.

Noget af det som jeg finder udfordrende ved HA (kom) er at navigere i den varierende sværhedsgrad i fagenes pensum. På 1. semester har man bl.a. Almen Kommunikation, som byder på nogle gensyn fra gymnasiet som fx Aristoteles, men jeg har erfaret, at man gør klogt i ikke at undervurdere de fag, som umiddelbart virker nemmere. Lignende oplevelse har jeg med værkstedsfagene, som er mindre teoretiske. Lige så spændende og aktuelt det praktiske aspekt deri er, lige så svært kan det også være pga. den begrænsede og spæde erhvervserfaring man trods alt har som ung.

Til at starte med var jeg skeptisk overfor mængden af gruppearbejde på HA (kom.), men det har vist sig at være et vilkår, som jeg ikke vil være foruden. Det hænger naturligvist sammen med, at jeg er i en god studiegruppe. Den er faktisk den selvsamme gruppe, som den der blev administrativt nedsat, men det er et forpligtende fællesskab, der kræver, at alle vil give samarbejdet en chance.

My advice

1
Uddannelsesvalg og -kurs er langt henad vejen, hvad du gør det til, og derfor ikke nødvendigvis endegyldigt eller noget, der enten er rigtigt eller forkert.

2
De følelser, der er forbundet med et valg kan bruges konstruktivt i tiden frem mod ansøgningsfristen. Det var en effektiv øvelse for mig at prøve at træffe et valg for mig selv og lege lidt med tanken - Nogen valg giver knude i maven, mens andre giver spænding, der tillader tung nattesøvn.

3
Husk at give dig selv tid og rum til at lære at blive studerende, og på den måde, der giver mening i din hverdag.