I can help with

  • Tage på udveksling
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
  • Undervisningsformer og eksamen
Contact me

My choice

Jeg valgte at studere HA-almen på CBS, fordi det er en bred økonomisk uddannelse, der giver et indblik i hele virksomheden. Uddannelsen åbner mange døre, og giver de studerende tid til at fordybe sig i flere forretningsområder, inden man vælger en mere specialiseret kandidatretning.

Da jeg startede på CBS, var jeg ikke afklaret om, hvorvidt jeg helst ville arbejde med finansiering eller marketing, hvorfor HA-almen var et rigtig godt valg for mig.

My programme

Ved min studiestart blev jeg positivt overrasket over antallet af gruppeeksaminer på HA-almen. De studerende sparrer meget med hinanden undervejs i semesteret, og vi hjælper hinanden med oplæsning til eksamen.

Sammenlignet med andre bacheloruddannelser indebærer HA-almen ekstra mange eksaminer, da mange af fagenes samlede karakter er baseret på flere midtvejseksaminer og en afsluttede eksamen. Det gør, at vi konstant bliver holdt til ilden, men det er også meget krævende til tider. Derfor er et godt studiefællesskab en stor hjælp. For mig har min studiegruppe udgjort en stor del af mit liv på CBS, og vi har brugt hinanden meget i forbindelse med opgaveskrivning og eksamensforberedelse.

Fagene på HA-almen er meget forskellige, hvorfor uddannelsen henvender sig til studerende med forskellige kompetencer. Det kan give en rigtig god studiedynamik, når studerende med forskellige interesseområder danner en studiegruppe.

My advice

1
Inden man vælger sin bacheloruddannelse, synes jeg, at det er vigtigt, at man undersøger hvilke fremtidsmuligheder, man har efter sin bachelor. Nogle bacheloruddannelser åbner flere døre end andre. Hvis man derfor er lidt usikker på, om man helst vil arbejde med marketing eller finansiering, kan jeg kun anbefale, at man vælger en ”bred” bacheloruddannelse, som giver adgang til flere kandidatuddannelser.

2
Når man starter på CBS, vil jeg anbefale, at man først og fremmest prioriterer det sociale. Dine medstuderende vil komme dig til stor hjælp undervejs i studiet, og det er derfor vigtigt, at man har nogle gode studiekammerater, som man kan gå til.