I can help with

  • Være ny i København
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
  • Undervisningsformer og eksamen
  • Råd om boligsøgning
Contact me

My choice

Det at vælge en CBS uddannelse er bestemt ikke noget som har ligget i kortene altid. Jeg kommer fra Fyn, har læst STX, spiller musik og kommer fra en familie som ikke arbejder i den private sektor. Derfor lå det i kortene at det skulle være en musisk uddannelse. Men da jeg i den sidste periode i mit andet sabbatår fik øjnene op for CBS, blev valget ret tydeligt. Det der fanger mig ved HA Almen er, at den åbner op for mange muligheder ift. kandidat og job efterfølgende.

Dog skal det ikke være nogen hemmelighed at matematik fylder meget på HA-Almen. Det er ikke fordi jeg altid har været super glad for matematik, men den anvendelighed og måde matematikken bliver brugt på i fagene på HA-Almen gør at matematikken er blevet spændende.

Derudover så tiltalte CBS-campus område mig meget – selvom der er mange forskellige linjer er de studerende samlet (i meste grad) det samme sted og der er nogle fede fællesarealer som giver en (amerikansk) campus lignende følelse.

My programme

Det er ingen hemmelighed at der på HA-Almen er mange eksaminer, hvilket i starten kan føles ret voldsomt. I løbet af semestret er du hele tiden på, fordi der hele tiden er en eksamen rundt om hjørnet. Dette kan virke som en ret stor omvæltning fra gymnasietiden. Men med tiden bliver det en del af hverdagen, og det gør at man er nødsaget til at følge med hele tiden – hvilket kan være en god motivation. Det som betyder mest for mig er min studiegruppe. Uden studiegruppen havde det været svært at klare sig igennem de mange eksaminer, og derfor kan det ikke understreges hvor vigtigt det er at få skabt en god studiegruppe. Jeg har i løbet af første semester været meget i tvivl om HA-almen var den rigtige uddannelse for mig. Den periode tror jeg de fleste elever gennemgår, og derfor er det vigtigt at have nogen at støtte sig til og holde ud i de fag som kan virke som fag der skal ”overstås”.

For mig er øvelsestimerne de mest interessante. Vi har haft undervisere som har været ude i det private erhvervsliv (eller er det samtidig med deres undervisning), hvilket giver en god kobling mellem teori og praksis. Eksempelvis har vi haft en tidligere HR-direktør som i organisationsteori har formået at spejle teorierne over til hvordan de bruges i praksis, hvilket har været yderst interessant. Vekslen mellem at have de mere matematiske fag og de (humanistiske) virksomhedsorganisatoriske fag er virkelig godt sat sammen, hvilket bidrager til at jeg ikke er brændt sammen i matematikken, som udentvivl fylder meget på HA-Almen.

My advice

1
Prioriter det sociale liv. Deltag i introforløbet og få talt med en masse, det giver pote senere hen. Derudover er det vigtigt at sørge for, i starten af studiet, at få skabt en god studiegruppe med fælles forvenintninger og ambitionsniveau. En god studiegruppe er altafgørende for at klare sig godt og komme gennem de hårde eksamensperioder.

2
Få skabt en balance i din hverdag. Tal med medstuderende, ældre elever (kontakt gerne mig) for at høre hvordan andre balancerer læsning, undervisning og det sociale liv. Det kan ikke understreges hvor vigtigt det er at få skabt en balance, så man ikke bruger tid unødigt.

3
Personligt ærgrer det mig at jeg ikke havde mere styr på min matematik da jeg startede, det var en hæmsko i rigtig mange fag. Brug nogle dage/en uge før studiestart og få tjekket de basale ting ud, så man ikke er håbløst bagefter ved studiestart. Alternativt, så sørg for i starten af studiet at bruge god tid på at få styr på det matematiske. Dette kan ske i lektiecaféen, til de udbudte matematik brush-up kurser eller med studiekammerater.