I can help with

  • Tage på udveksling
  • Være ny i København
  • Studiemiljøet på CBS
  • Det faglige indhold i uddannelsen
Contact me

My choice

Jeg valgte selv at læse HA Almen, fordi jeg er glad for kombinationen af matematik og økonomi. Det var klart de fag, som interesserede mig mest gennem min gymnasietid, så det var oplagt at vælge et studie, hvor disse var de bærende fag.

Samtidig havde jeg ikke nogen forestillinger om, hvad jeg engang skulle lave efter at have færdiggjort min uddannelse. Det var derfor vigtigt for mig at vælge en bred uddannelse, så jeg holdt mange muligheder ift. valg af kandidat åben.

Kombinationen af fagene og de mange muligheder, som HA Almen åbner, var årsagen til, at mit valg faldt på HA Almen.

Jeg havde tillige hørt om et fedt socialt sammenhold på HA Almen, hvilket også var vigtigt for mit studievalg, idet det sociale liv er vigtigt for mig.

My programme

I forbindelse med min start på studiet var jeg nødt til at rykke teltpælene op og flytte til København, selvom jeg ikke rigtig havde en omgangskreds eller netværk der.

I den første tid brugte jeg derfor rigtig meget tid på at investere i det sociale og møde alle de nye mennesker. Her var især intro-forløbet rigtig godt, ligesom vi efterfølgende på holdet var gode til at få stablet arrangementer på benene. Der gik derfor ikke længe før, at jeg havde fået en god vennekreds.

Jeg havde inden min start på CBS hørt rygter om, at folk var meget konkurrencepræget og så deres medstuderende som konkurrenter. Jeg frygtede lidt denne mentalitet, men kan i dag afkræfte dette. Tværtimod er langt de fleste meget hjælpsomme og åbne, hvis man har brug for hjælp. Udnyt derfor hinandens styrker – og husk på, at det kan være dig, som har brug for hjælp næste gang.

My advice

1
”Work hard, but smart”. Læs ikke alt pensum, for du kan alligevel ikke huske det hele. Du finder hurtigt ud af, at læsebyrden er forholdsvis stor, så det gælder om at være smart/struktureret med læsningen.

2
Invester tid i det sociale, selvom du måske føler, at du ikke har behov for flere venner. Du skal bruge de næste 3 år med det, og det bliver altså sjovere, jo bedre venner I er. I læser desuden det samme, så I kan hjælpe hinanden med bl.a. eksamen.

3
Hjælp hinanden og lad være med at se dine medstuderende som konkurrenter. Det kan jo være dig, der har brug for hjælp næste gang.