I can help with

  • Tage på udveksling
  • Være ny i København
  • Studiemiljøet på CBS
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
  • Undervisningsformer og eksamen
Contact me

My choice

Jeg valgte at tage min bachelor på CBS, fordi jeg fandt det som en naturlig overbygning på HHX, og fordi jeg interesserer mig for matematik og økonomi.

Jeg valgte dengang IB som min førsteprioritet, da jeg havde en klar idé om, at uddannelsens niveau var højere, jo højere adgangskravene var. Ydermere troede jeg, at uddannelsen gav mere prestige på arbejdsmarkedet med disse høje krav.

Dette fandt jeg hurtigt ud af ikke passede, og heldigvis var HA almen den rette hylde for mig, da den kombinerer en bred vifte af forskellige fag, som giver utrolig stor indsigt, og dermed åbner mange døre. Jeg blev samtidig skræmt af, at der var så mange eksaminer HA almen i løbet af de tre år, hvilket også holdte mig fra at vælge den som min førsteprioritet.

Dette viste sig efterfølgende at være til min fordel, da de mange eksaminer tvinger én til at følge med pensum hele tiden. Det er nemlig ikke muligt at slacke i løbet af året, og læse hele pensum op til sidst, hvilket i højere grad kan lade sig gøre på gymnasiet.

For nye studerende som ikke er helt sikre på hvilken linje de vil vælge, men blot ved, at CBS er den rette vej, vil HA almen være det oplagte valg, da den åbner dørene for en lang række overbygninger. Jeg ville dog ikke anbefale den, hvis man ikke er stærk på den matematiske front.

My programme

Noget af det udfordrende ved min uddannelse er, at der er rigtig mange eksaminer, og utroligt stort pensum til hvert fag, hvorfor man også må gå taktisk til værks ved eksamensforberedelsen.

Det er essentielt at finde ud af, hvad den fagansvarlige vægter højt til eksamen, og dermed aflæse hvad der er vigtigt at kunne på rygraden, og hvad der er mindre vigtigt.

Man har desværre ikke alt tid i verden, så der vil ofte være nogle områder man må prioritere højere end andre.
I forbindelse hermed er det også vigtigt at affinde sig i, at man ikke kan nå at blive verdensmester i hele pensum i alle fag.

My advice

1
Vær tro mod din mavefornemmelse i dit uddannelsesvalg, og indifferent overfor andres valg.

2
Vær åben og fordomsfri overfor dine studiekammerater det sted du starter (Også selvom du har en masse gode venner fra gymnasiet. Det kommer til at gavne dig senere)

3
Lyt til din egen intuition når det kommer til at være universitetsstuderende. (Hvad fungerer for andre fungerer måske ikke for dig)

4
Andre kan ikke se du er ny på CBS – og folk er ligeglade. Gør hvad der passer dig og vær ikke bange for at gå rundt alene ;)