I can help with

  • Studiemiljøet på CBS
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
  • Undervisningsformer og eksamen
Contact me

My choice

Jeg valgte mit studie med overvejelser om både at tage turen til Aarhus eller Aalborg for at kunne skrive et nyt kapitel i mit liv og skabe et større netværk. Jeg havde fordomme om CBS, og jeg følte på daværende tidspunkt ikke, det virkede som et særligt socialt sted, men derimod om at ”man er sin egen lykkes smed”.

Jeg tvivlede derfor meget på min uddannelsesvalg, så for mig hjalp det også at finde ud af hvilket universitet, som jeg gerne ville studere på. Da jeg havde valgt CBS, tvivlede jeg også på hvilken en af uddannelserne på CBS, som ville passe mig. Her benyttede jeg særligt råd fra andre og CBS’ hjemmeside og værktøjet ”sammenlign bacheloruddannelser”. Mit valg til sidst stod mellem HA(kom) og HA MAK, hvor værktøjet var med til at give et overblik over, hvordan de to studier adskiller sig fra hinanden. Ved at benytte værktøjet fandt jeg ud af, at HA MAK havde mere økonomi og et kulturelt aspekt, hvilket jeg synes er spændende.

Jeg valgte derudover to sabbatår, og særligt mit 2. sabbatår var med til at give mig erfaringer fra andre studerende, der kunne berette, at de havde de samme fordomme, men som vidste sig at være forkerte. Derudover var jeg bevidst om, at jeg ønskede faglige udfordringer på et højt niveau og et godt socialt miljø, hvilket var mit grundlag for min beslutning om at starte på CBS.

Mine forventninger til CBS er blevet mødt med positive erfaringer. Jeg synes dog, det er en stor omvæltning, og der er mange, lange akademiske tekster, som oftest er på engelsk. Alt dette skal man lige vænne sig til – både at læse på engelsk samt, at ordforrådet er mere akademisk. Det gælder derfor om at forsøge sig med forskellige læseteknikker i starten og finde sin egen vej.

My programme

Min uddannelse passer til mig, da jeg altid har interesseret mig for mennesker og deres relationer. Jeg elsker at være social og møde nye mennesker. Jeg har samtidig rejst i hele verden, og finder det kulturelle aspekt både relevant og interessant.

Det er vigtigt, at du finder det, som du læser interessant, da der er meget læsestof. På min uddannelse er der meget selvstudie, hvilket betyder, at du skal administrere en stor del af din egen tid. Et godt råd her, som skaber overblik og hjælper mig er at bruge en kalender, hvor man har mulighed for at lave en læseplan for en given periode og give sig selv ”lektier” for.

Selvom der er meget læsestof er det sociale på min uddannelse med til at opveje dette og vi, på studiet, er gode til at hjælpe og forstå hinanden. Det er med til at skabe en god stemning på studiet og bidrager til, at folk føler sig tilpas. Vi er derudover et af de mindre studier på CBS, hvilket gør at man storset kender alle, hvilket igen bidrager til en god stemning samt fællesskab.

My advice

1
Følg din mavefornemmelse i forhold til dit studievalg. Det er vigtigt, at du finder studiet interessant, da et studie kræver meget tid.

2
Brug en kalender, så der plads til både studie og fritid.

3
Deltag aktivt i det sociale liv. Det er vigtigt at deltage i det sociale liv, da de medstuderende både ville kunne hjælpe dig fagligt, men et socialt liv er også med til give dig ekstra blod på tanden, når det hele er svært.