Jeg kan hjælpe med

  • Være ny i København
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
  • Undervisningsformer og eksamen
  • Råd om boligsøgning
Kontakt mig

Mit studievalg

Jeg har tidligere studeret både Bachelor i Sociologi og Markedsføringsøkonom, som ligger til grunde for hvorfor jeg valgte at søge ind i på HA MAK.

Studievalgsmæssigt har det for mig været vigtigt at have noget menneskeligt og samfundsmæssigt, som sociologi indeholder, men samtidigt at tage den viden til et praktisk niveau. Jeg har specifikt valgt denne uddannelse, fordi den arbejder med den nysgerrige tilgang jeg har til samfundet og mennesker, men med en praktisk og økonomisk tilgang til at arbejde.

At jeg valgte at studere på CBS, er først og fremmest på grund af København. Jeg har erfaret at hvis jeg skal trives på et studie, skal jeg trives i den by jeg lever i. Den uddannelse man vælger, er vigtig, men det er ikke hele ens liv. Jeg vægter i mindst lige så høj grad alt jeg har udenfor studiet, som selve studiet.

Mit studie

Da jeg læste Sociologi, savnede jeg at kunne se en sammenhæng med det jeg lærte og hvad jeg praktisk kunne bruge det til. På HA MAK relaterer forelæserene vores pensum til faktiske cases, som giver mig en bedre forståelse af uddannelsens formål. Jeg ved ikke præcis som hvad eller hvordan jeg gerne vil arbejde efter endt uddannelse, men mine forventninger til denne uddannelse, er at jeg uddanner mig til en bred profil og derfor vil være rustet til flere arbejdsopgaver.

På trods af at de på hjemmesiden oplyser om at nogle fag vil være på engelsk, blev jeg overrasket over at størstedelen af pensum er engelske tekster og at ¾ fag er med engelsktalende forelæsere. Dette er en helt klar udfordring, da der kommunikativt går noget tabt, når det ikke formidles på ens modersprog. Det vil måske komme mig til gavn, hvis jeg på et senere tidspunkt finder arbejde i et internationalt firma.

Mine råd

1
Brug din kalender og organiser dit liv. Hav styr på hvornår du skal læse og hvor meget - så har du overblik til hvornår du kan se venner, arbejde eller drikke en øl.

2
Prioriter dig selv over studiet. Hvis du studerer dit drømmestudie, men alt andet går dårligt, så bliver det fem hårde år. Find ud af hvad der er et godt liv for dig og dyrk det.

3
Du når ikke at læse alt, eller at skrive noter til alt. Lad være med at slå dig selv i hovedet over det, du skal nok klare dig godt hvis du arbejder for det.