I can help with

  • Tage på udveksling
  • Være ny i København
  • Studiemiljøet på CBS
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Råd om boligsøgning
Contact me

My choice

Efter at have færdiggjort min gymnasiale uddannelse besluttede jeg mig for at tage to sabbatår, hvor jeg brugte otte måneder i Asien. Det endte med at præge min beslutning, da det gik op for mig, hvor meget jeg nød at forstå og møde nye kulturer i Asien. Efter mit første sabbatår, var jeg stadig meget i tvivl om hvad jeg skulle søge ind på. Valgene stod mellem medicin, designteknolog og forskellige linjer på CBS, og det endte med at blive IBA efter at jeg havde sat mig ind i de forskellige uddannelser og deres fremtidsmuligheder

Jeg vidste, at jeg i fremtiden gerne vil arbejde med noget indenfor handel og gerne noget der havde nogle internationale muligheder.

Der er en del praktiske overvejelser, som man skal huske ift. at flytte til København, såsom bolig, økonomiske aspekter såsom overvejelser om udvekling og spare op til dette, samt om man har lyst eller mulighed for at arbejde samtidig med man at studere. Jeg var rigtig nervøs for at flytte til en ny by, hvor jeg ikke havde særlig mange bekendtskaber. Det kan virke fjollede nu, at jeg har været så nervøs, fordi jeg er så heldig at have mødt mange mennesker både danske og internationale!

CBS er kendt for at have nogle uddannelser, hvor man generelt skal have et højt snit for at blive optaget. Derfor havde jeg en forventning om at det vil være konkurrencepræget. Dét er rigtigt og forkert i nogen grad, fordi alle som går op i noget altid vil gøre deres bedste for det bedste resultat, men mine medstuderende har altid været rigtige gode til at hjælpe hinanden også på tværs af årgangene.

Jeg havde haft to sabbatår, så jeg havde også en forventning om at jeg måske ville være en af de ældre på mit hold, og var derfor også nervøs for om jeg ville komme godt ud af det med mine nye medstuderende. Der er selvfølgelig en lille forskel mellem mennesker om man er samme alder eller med stor aldersforskel, og jeg har ikke kunne mærke den.

 

My programme

Hvad er det mest spændende ved din uddannelse?
Det mest spændende ved IBA er det asiatiske perspektiv. Når vi har cases, så tager det udgangspunkt i asiatiske virksomheder eller vestlige virksomheder i Asien.

Hvad er det mest udfordrende ved din uddannelse?
Den sproglige del er det mest udfordrende ved uddannelsen! Du skal virkelig være selvdisciplineret ift. at lære kinesisk eller japansk.

Er det det faglige eller det sociale du især er glad for?
Det sociale spiller en meget vigtig rolle for mig!

Hvad tænker du at du vil bruge din uddannelse til?
På IBA har jeg lært en masse om vigtige industrier i Asien. IBA har lært mig en masse om muligheder, og derfor ønsker jeg at kigge på forretningsudvikling med særlig fokus på det asiatiske marked. Jeg starter i år på kandidatuddannelsen Management of Innovation and Business Development på CBS.

Hvorfor passer din uddannelse til dig som person?
Jeg elsker at rejse og møde nye mennesker og kulturer. Uddannelsen giver god mulighed for netop dette. Der er en del internationale studerende. Der er et obligatorisk udvekslingsophold på 2. semester og derefter er der igen mulighed for at komme i praktik eller på udveksling på 7. semester.

Hvad har overrasket dig ved dit studie/ved CBS?
Hvor meget det egentlig kræver. Dine professorer vil fortælle dig at det er ligesom at have et fuldtidsarbejde at studere, og det giver jeg dem ret i.

Har du oplevet noget som var svært ved at starte, som du alligevel overkom?
Jeg synes, at det var svært i starten at vænne mig til at studere igen.

Hvad er hårdt ved dit studie?
Dét at lære et nyt sprog har været meget udfordrende.

My advice

1
Inden du vælger uddannelse, så er det vigtigt at sætte dig ind i, hvad uddannelsen handler om. Der er en masse steder, hvor du kan finde information om de forskellige uddannelser. Jeg brugte selv hjemmesider såsom ug.dk for at danne mig et generelt overblik af uddannelse, og derefter brugte jeg universitets hjemmeside for at læse mere specifik om uddannelse. Der er også en smart funktion på cbs.dk, hvor du har mulighed for at sammenligne uddannelserne i diagrammer.

2
Det bedste råd er at sætte dig grundigt ind i uddannelsen, som du vælger at søge ind på. De fleste uddannelse har nogle flotte navne, men det er fagene, som du skal kigge på og virkelig spørge dig selv om det er noget, som lyder interessant for dig.

3
Man behøver ikke nødvendigvis at komme fra HHX eller gå i jakkesæt for at passe ind på CBS eller IBA, men man skal have en interesse for business.

4
Man bør komme til introdagene. De danner både et godt fundament for venskaber samt gruppearbejde på studiet.

5
Du skal nok finde gode venner, og klare dig akademisk, selvom man ikke får læst alt fra punkt til prikke.