Jeg kan hjælpe med

  • Være aktiv i studenterorganisationer
  • Studiemiljøet på CBS
  • Tidsforbrug og arbejdsbelastning
  • Det faglige indhold i uddannelsen
  • Undervisningsformer og eksamen
Kontakt mig

Mit studievalg

For mig var valget om at søge ind på CBS et skud i tågen. Jeg vidste at CBS havde et godt ry og nogle interessante uddannelser, men jeg kendte ingen på skolen i forvejen. Det der endte med at være bestemmende for mit valg var det internationale miljø, som man ikke oplever på andre universiteter i Danmark. Miljøet betyder at du får langt mere diversitet i dit studieliv, samt muligheden for at få venner fra hele verden.

Jeg frygtede matematikken på mit studie, men det viste sig at være overskueligt når først man lærer at få læst inden timerne, og studere korrekt. I sidste ende er det ens indstilling der er bestemmende for ens karakter, og ikke ens viden om emnet på forhånd

Mit studie

Jeg er overbevist om at de fleste der starter på CBS har visse fordomme om skolen dens elever. Jeg har stadig ikke mødt en der ikke har indrømmet at de forestillinger bliver gjort til skamme så snart man befinder sig i miljøet. Vi har målrettede og ambitiøse elever, men der er lige stor sandsynlighed for at se en elev i jakkesæt, som der er for at se en i Iron Maiden T-shirt. Dette betyder at man altid kan finde nogen man klikker sammen med, hvilket gør studielivet sjovt, og utroligt meget nemmere.

Fagligt har studiet været overskueligt. Hvis man ligger sig i selen har alle en chance for at bestå eksamenerne, men man må være klar på at den nødvendige indsats ændre sig fra gymnasiet. En studiegruppe er altid en stor hjælp, og kan blandt andet lette læse- og notebyrden. Derudover er kendskab til regnskab og økonomi langt fra nødvendigt, alle bliver lært op fra samme standpunkt, HTX eller ej.

Mine råd

1
Det vigtigste at huske når man søger studie på CBS, er at føle efter om man er klar til et universitetsstudie. Der er ikke noget mere ærgeligt end at se en klassekamerat droppe ud af sit studie fordi han/hun ikke har forventningsafstemt inden skolestart. En stor del af elever der dropper ud af CBS, vil 75% af tiden komme tilbage til skolen på en anden uddannelse, hvilket er spild af tid, både for eleverne og for skolen. Vær klar på at skulle sætte en hvis mængde tid af til lektier, og at skulle sidde oppe den halve nat for at nå en deadline til tiden.

2
Derudover kan jeg klart anbefale at slutte sig til en af CBS’ over 100 studenterorganisationer, og selv at deltage som aktiv frivillig. Studenterorganisationer er utroligt velkommende overfor nye medlemmer, og er en fantastisk mulighed for at lære folk uden for sit eget studie at kende.